ALTEA
Æteriske olier er kraftfulde substanser fra planteverdenen og er en af naturens virkelige store gaver til menneskeheden; en overset gave, som vi i vor hverdag nemt kan benytte til at skabe og bevare sundhed og velbefindende på alle livets planer både fysisk, mentalt, emotionalt og spirituelt.

ALTEA ApS blev stiftet i 2001 med det ene formål at udbrede kendskabet til æteriske olier og deres anvendelse som et vigtigt redskab i dagligdagen til glæde for det enkelte menneske. Af denne grund har vi også valgt firmanavnet ALTEA, der kommer fra det græske ord "altha" med betydningen "at kurere".

Vi ser det som vor fornemste opgave at indsamle og formidle viden om anvendelsen af æteriske olier til behandling af sygdomme og ubalancer i det enkelte menneske; en viden som ikke alene er forankret i resultater fra den videnskabelige forskning, men som også tilbyder det enkelte menneske et kraftfuldt og naturligt alternativ til de i dag allestedsnærværende syntetiske produkter fra den etablerede medicinalindustri.